|
Vurdering – formidling – udbytte!
Erhvervsforsikring.
Forsikringsagentur Kenneth Valet er en dansk virksomhed som opererer indenfor forsikring.
Forsikringsagentur Kenneth Valet er stiftet i 1984 med det formål at betjene gruppen af mellemstore og mindre virksomheder, inden for såvel skadesforsikring som liv og pension.
Forsikringsagentur Kenneth Valet er som rådgiver garant for, at vore klienter får skræddersyede løsninger, når deres specielle behov er analyserede. Kvaliteten af vores rådgivning bygger på en kombination af vore medarbejderes teoretiske baggrund som exam. assurandører og mange års erfaring med i praksis at indfri erhvervslivets ønsker på det komplicerede forsikringsområde om størst mulig sikkerhed til de lavest mulige omkostninger.
Forsikringsagentur Kenneth Valet bistår også virksomhederne og deres medarbejdere med at udvikle en tidssvarende pensionspolitik. Vi analyserer behovene, udarbejder pensionsregulativer, informerer og rådgiver medarbejderne i samråd med virksomhedens ledelse, og vi bistår med administrationen ved overgang til en pensionsordning hos vore klienter.
Forsikringsagentur Kenneth Valet er typisk rådgiver for virksomhedens adm. Direktør og økonomidirektør inden for skadesforsikring, personaledirektøren omkring liv & pension og den tekniske direktør, når det gælder Risk Management.
Forsikringsagentur Kenneth Valet har som målsætning for vores samarbejde med klienterne, at de opnår:
Større tryghed i hverdagen.
Sikkerhed mod økonomisk driftab i skadetilfælde.
Optimale forsikringsvilkår.
Minimal administration.
Lavere omkostninger.
Forsikringsagenturet aflaster virksomhedens forbrug af kostbare managementressourcer på forsikringsområdet. Hos os dækker begrebet service, at vi formidler skræddersyede forsikringsløsninger til vore kunder på en effektiv måde, at vi konstant overvåger om forsikringsdækningen matcher virksomhedens risici samt, at vi løbende indestår for planlægning og opdatering af forsikringer,- uden omkostninger for virksomheden. Det giver tryghed i hverdagen.
Forsikringsagenturet rådgiver efter afprøvede og nyudviklede koncepter. Vi viser vej i forsikringslabyrinter og stopper hullerne undervejs i samråd med vore ´klienter. Med os som sparringspartner får virksomhedens bestyrelse og daglige ledelse et overbliksbillede over virksomhedens forsikringsmæssige situation præcis som det er tilfældet med revisionen omkring forretningsgangene bag regnskabstallene.
Forsikringsagenturet bliver honoreret af de selskaber, der får kontrakterne. Kun som rådgiver og sparringspartner for virksomheden, hvor Forsikringsagentur Kenneth Valet ikke formidler aftalerne, skal vi honoreres særskilt. Nogen merudgift er der sjældent tale om, da vor rådgivning som endemål har enten besparelser på forsikringsbudgettet eller større sikkerhed og dermed tryghed for udgifterne til forsikringer. Laver vi en fejl, er vi ligesom virksomhedens revisorer og advokater dækket af en professionel anvarsforsikring.
Forsikringsagenturet Kenneth Valet lægger vægt på kompetence og professionalisme. Ikke blot inden for vor metier Forsikring. Det er grundstenen i alt hvad vi fortager os.
Hvis du efter denne lille introduktion ønsker yderligere information og en uforpligtende snak om et samarbejde mellem din virksomhed og Forsikringsagentur Kenneth Valet er du velkommen til at kontakte os på telefon , e-mail, fax eller på vor adresse.
Vi glæder os til at høre fra dig.
 | |
Med venlig hilsen
Kenneth Schou Valet
agenturindehaver
exam. assurandør
|
- forsikringsbranchens samarbejdspartner siden 1984.
Vurdering – formidling – udbytte.
Erhvervsforsikring:
Løsøre og Driftabsforsikring
Produkt,- og Erhvervsansvarsforsikring
Professionel Erhvervsansvarsforsikring
Arbejdsskadeforsikring
Sø ogTransportforsikring
Rejseforsikringer
Specielforsikringer
Ejendomsforsikring
Sundhedsforsikring/Hospitalsforsikring.
Liv og pensionsforsikring:
Privat og firmapensionsordning
Gruppelivsforsikring
Lønsikring
Kompagnonforsikring
|